Hos os behøver du ikke være nr. 1 - Læs mere

Lov om venteliste til boliger

Der findes to forskellige ventelister i BoligSilkeborg - den interne venteliste og den eksterne venteliste.

  • Den interne venteliste - Kræver 2 års boperiode i samme bolig hos BoligSilkeborg
  • Den eksterne venteliste - Er for alle andre boligsøgende

Kun hver anden ledige familiebolig skal tilbydes den interne venteliste.

Pr. 1. juli 2019 blev reglerne ændret, så vi kun må tilbyde hver anden ledig familiebolig til ansøgere på den interne oprykningsventeliste (beboere med over 2 års boperiode i samme bolig).

Frem til 1. juli 2019 har reglerne været således, at ledige boliger først bliver tilbudt til de beboere, der er skrevet op på den interne venteliste. Hvis ingen af disse takker ja, ville boligen derefter blive tilbudt til en på den eksterne venteliste.

Ændringen
Med regler fra 1. juli 2019 ændres dette, så den interne venteliste kun får adgang til hver anden ledige bolig.

Det betyder, at den eksterne venteliste får tilbudt hver anden ledige bolig, med mindre afdelingen er omfattet af regler for fleksibel udlejning. 


Hvordan påvirker det min placering på ventelisten?
Uanset om du står på den interne venteliste og den eksterne venteliste, vil de nye regler påvirke, hvornår du får tilbudt en bolig. Der vil pr. 1. juli 2019 bliver tilbudt færre boliger til den interne venteliste, og flere boliger bliver tilbudt til den eksterne venteliste.

  

Lovgrundlag - Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har pr. 3. maj 2019 meddelt følgende:


Vedrørende ændring af bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v.

Indledning
Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v. er blevet ændret ved bekendtgørelse nr. 519 af 30. april 2019, for så vidt angår reglerne om ledige almene boliger, der tilbydes lejere på oprykningsventelisten. 

De nye regler trådte i kraft pr. 1. juli 2019.

Link til bekendtgørelse: Retsinformation


Om oprykningsventelisten

Efter de hidtil gældende regler i udlejningsbekendtgørelsen anvises ledige almene familieboliger altid først til boligsøgende på oprykningsventelisten - og dernæst til boligsøgende på den eksterne venteliste, jf. udlejningsbekendtgørelsens § 7.

Med ændringen af § 7 skal hver anden ledige almene familiebolig i boligorganisationen tilbydes lejere på oprykningsventelisten. 

Ændring vil have konsekvenser for antallet af ledige almene boliger, der stilles til rådighed for boligsøgende på oprykningsventeliste, men vil ikke påvirke reglerne om lejeres adgang til oprykningsventelisten og administration af oprykningsventelisten, herunder opskrivning, rækkefølge, gebyr og sletning.

Det forudsættes, at reglerne om fleksibel udlejning (almenboliglo-vens § 60, stk. 1), som giver kommune og boligorganisation mulig-hed for at aftale særlige udlejningskriterier, herunder kriterier for udlejning efter henholdsvis oprykningsventelisten og den eksterne venteliste, opretholdes uændret. 

Det vil sige, at kommunen og boligorganisationen kan aftale fleksibel udlejning, som afviger fra ovenstående hovedregel. Ligeledes vil reglerne for den kommunale anvisning m.v. forbliver uændrede.